Hvornår opstod underkjolen? Lidt modehistorie

Underkjolen har ingen præcis fødselsdag. Den er vokset ud af to ældre stykker tøj: særken, som kvinder bar under kjolen fra den tidlige middelalder¹, og underskørtet, som blev en del af kvindedragten i slutningen af middelalderen². Den lette underkjole med tynde stropper, som minder om dem, der sælges i dag, findes i museernes samlinger fra 1920’erne og 1930’erne³⁴. Herunder er historien i korte træk, så vidt kilderne dækker den.

Middelalderen: særken under kjolen

I de ældste tider havde man ikke noget særligt undertøj. De løse kjortler, man bar mod huden, var også overtøj. I middelalderen kom skjorten for mænd og særken for kvinder, og det var begyndelsen på undertøjet. De mere velhavende begyndte desuden at bære en tyndere “underkjortel” under tøjet⁵.

En særk er et langt, løst stykke undertøj, som regel med ærmer, der trækkes over hovedet. Ifølge Lex begyndte kvinder i den tidlige middelalder at bære en underkjortel af silke eller fint linned (hør), og den hvide hørsærk var danske kvinders vigtigste undertøj og natkjole helt frem til 1870’erne¹. Ordet er nedarvet i nordisk; på norrønt hed det serkr¹.

Underskørtet: fra synligt lag til inderste lag

Det andet spor er underskørtet. Ifølge Britannica blev underskørtet et stykke kvindetøj, et skørt under overkjolen, i slutningen af middelalderen. I begyndelsen af 1500-tallet havde overkjolen en åbning foran formet som et omvendt V, så underskørtet kunne ses, og det var derfor ofte broderet eller af brokade. I 1600- og 1700-tallet blev overskørtet stadig samlet op, så underskørtet kom til syne².

I 1500-tallet kom også korsettet og det stive underskørt ind i europæisk kvindedragt. Til forskel fra særken fulgte de moden og formede silhuetten⁵⁹. I begyndelsen af 1800-tallet bar kvinder mange underskørter på én gang for at give skørtet fylde². Krinolinen, oprindelig et vidt underskørt stivet med vævet hestehår, kom til i 1830’erne. Fra 1856 blev den afløst af et kuppelformet stativ af stålringe, som var lettere, kunne masseproduceres, og som de fleste kvinder derfor havde råd til¹⁰.

Omkring 1900, da skørterne blev mindre vide, kunne underskørtet kun ses, når en kvinde løftede kjolen, fx for at gå over gaden. Derefter mistede det betydning og blev kun båret som undertøj².

Vil du vide, hvordan formende undertøj ser ud i dag, så læs om forskellen på en underkjole og en shapewear-kjole.

1800-tallet: chemisen af linned

V&A har flere chemiser fra 1800-tallet. En britisk chemise fra 1800 til 1820 er af linned, syet i hånden og båret direkte på huden under snørelivet⁶. En engelsk chemise fra omkring 1835 er også af linned, kantet med bomuld, med korte ærmer og flæsekant ved halsen. Museet skriver, at den slags underkjortler havde været grundlaget i kvinders undertøj i århundreder og stadig var det i 1800-tallet⁷.

I samme periode var “chemise” også navnet på en kjole: en tynd, oftest hvid kjole, der blev båret i Europa fra omkring 1780 til 1830, og som dronning Marie Antoinette gjorde populær i 1780’erne⁸.

Til det daglige brug i dag findes der underkjoler og lange toppe i naturlige og cellulosebaserede fibre. Se mere om stofferne i guiden om materialer til underkjoler.

1910–1930’erne: underkjolen bliver let

Fra omkring 1910 blev undertøjet lettere, med færre dele og mere elastiske materialer i korsetterne, skriver Lex⁵. I 1920’erne var “chemise” også navnet på en enkel, løs kjole til lige under knæet⁸.

Her dukker den underkjole op, som de fleste i dag vil genkende. V&A har en cremefarvet underkjole fra 1920’erne af silkecrêpe med broderede roser. Den er lang til midt på læggen, har lav talje og tynde “spaghettistropper”. Museet forklarer, at 1920’ernes kjoler med smalle linjer krævede kort, let og flydende undertøj, og at creme var en populær farve til undertøj sammen med lyserød, gul, blå og grå i pastel³.

Fra omkring 1935 har museet en sort aftenunderkjole i fuld længde, også af silkecrêpe, skåret på skrå (på engelsk “bias cut”) og med tynde stropper. Den blev solgt af Bourne & Hollingsworth⁴. Begge underkjoler tilhørte Monica Maurice, som i 1938 blev det første kvindelige medlem af Association of Mining Electrical Engineers³⁴.

Læs mere om, hvad stropperne betyder i dag, i guiden om underkjoler med eller uden stropper.

Fra undertøj til overtøj

V&A’s udstilling Undressed: A Brief History of Underwear (16. april 2016 til 12. marts 2017) fortalte historien om undertøjets design fra 1700-tallet til i dag og om forholdet mellem undertøj og mode¹¹.

Fra gaden: V&A har en underkjole-kjole af sølvfarvet nylon fra 1994, katalogiseret som “slip dress or nightdress”. Ejeren bar den til techno- og ambient-klubber og fester sammen med tøj fra hovedgaden og militæroverskud, og den var med i museets udstilling Streetstyle i 1994–1995¹².

Vil du selv bruge underkjolen som synligt lag, så læs sådan bruger du underkjolen som kjole og om layering med underkjole. Hvem bruger underkjoler i dag? Se guiden er underkjoler kun til ældre kvinder?. Alle Curviis underkjoler og lange toppe finder du under underkjoler.

Kilder

1. særk, Lex – Danmarks Nationalleksikon (Morten Grymer-Hansen og Marianne Thesander, tekst fra Den Store Danske), hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵

2. Petticoat, Encyclopaedia Britannica, hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

3. Slip petticoat, 1920s (T.783-1995), Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³

4. Slip petticoat, ca. 1935, Bourne & Hollingsworth (T.3-1996), Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³

5. undertøj, Lex – Danmarks Nationalleksikon (Marianne Thesander), hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³

6. Shift, Great Britain, 1800–1820 (T.467:1-1997), Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩ ↩²

7. Shift, England, ca. 1835 (T.386-1960), Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩ ↩²

8. chemise, Lex – Danmarks Nationalleksikon (Morten Grymer-Hansen), hentet 18.10.2026 ↩ ↩² ↩³

9. skørt, Lex – Danmarks Nationalleksikon (Katia Johansen), hentet 18.10.2026 ↩

10. krinoline, Lex – Danmarks Nationalleksikon (Marianne Thesander), hentet 18.10.2026 ↩

11. Undressed: A Brief History of Underwear, about the exhibition, Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩

12. Slip dress, 1994 (T.394-1995), Victoria and Albert Museum, hentet 18.10.2026 ↩